Indholdsplan for Linieskolen
Velkommen til Linieskolens indholdsplan. Først kan du læse lidt om, hvem vi er. Bagefter kan du læse mere om undervisningen og om vores pædagogisk tilrettelagte samvær.
Her kommer en kort beskrivelse af vores skole.
Linieskolen er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Vores formål er at drive en husholdnings- og håndarbejdsskole indenfor rammerne af de gældende regler om frie kost-skoler.
Skolens idegrundlag
Vi ønsker at
styrke elevernes selvtillid og medvirke til at gøre dem til selvstændige mennesker med mod på livet
gøre eleverne bevidste om og give dem forståelse for den virkelighed, som de er en del af, så de udvikler sig til aktive og ansvarlige samfundsborgere
udbrede en positiv holdning til moderne ernæringsprincipper
Skolens værdigrundlag
Linieskolen tager i sin dagligdag udgangspunkt i følgende værdier:
Vi mener, at
- følelser, intuition, tænkning og sansning udvikler kreativitet og innovation
- selvtillid og selvværd er vigtige for den personlige udvikling og er af stor betydning for konstruktivt udbytte af personlige og faglige ressourcer.
Vi vil skabe fortrolighed med demokratiske muligheder og krav.
Vi giver eleverne
- mulighed for at deltage i et forpligtende fællesskab, hvor der er plads til forskellige holdninger og meninger, og hvor alle har et medansvar for, at fællesskabet fungerer
- mulighed for at udvikle sunde kost- og motionsvaner og for at udvikle kompetencer til at kunne tage vare på egen sundhed
Linieskolens pædagogiske udgangspunkt
Linieskolen er en husholdnings- og håndarbejdsskole primært for unge mellem 16 og 20 år. Et af skolens konkrete formål er bl.a. at give eleverne større selvtillid og personlig ballast. Undervisningen sigter mod at give øget selvindsigt og konkret, brugbar viden og praktiske færdigheder indenfor en lang række af hverdagslivets felter. Vi søger at øge elevernes sociale kompetencer bl.a. gennem aktiv deltagelse i skolens kostskolemiljø og gennem en personlig kontaktlærer-ordning, der støtter op om den enkelte elev undervejs i hele skoleforløbet.
Generelt er det vores målsætning, at eleverne gennem et ophold hos os skal modnes og rustes bedre til livet efter Linieskolen. Derfor prøver vi at hjælpe eleverne mod at blive bedre til at mestre tre forskellige felter: De personlige, selvvalgte fællesskaber (i forhold til fx venner, kærester og voksne forbilleder), de lærende fællesskaber (i forhold til fx uddannelse og erhvervsliv) samt de ansvarlige fællesskaber (i forhold til at begå sig i en gruppe og tage medansvar, fx i fritidslivet med foreningsliv, i sportsklubber ell. lign.). Hvordan vi gør det, vil blive nærmere beskrevet her i indholdsplanen, men det foregår både i undervisningen og i vores pædagogisk tilrettelagte samvær på skolen.
Vægtningen i det faglige udbud
Vores fagrække rummer bl.a. madlavning, husholdning, ernæring, textile fag, pædagogik og psykologi, socialfag, kreative udtryk, musik, alm. skolefag, friluftsliv, idræt, mediefag, fælles-fag, fælles samlinger m.m. Den enkelte elev sammensætter med hjælp fra en lærer selv det meste af sit skema, men skal som minimum have husholdnings- og/eller håndarbejdsfag i 30 % af undervisningstiden. I overensstemmelse med vores værdigrundlag er følgende fag obligatoriske for alle elever, nemlig: Samfundsdebat, hovedrengøring, kost og sundhed, fællesmøde og sangtime. Vores undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs for-udsætninger, vores holdstørrelser er som oftest små, således at undervisningen bedre kan differentieres og for bedst muligt at fremme elevens faglige udbytte.
Eleverne
Kurset er åbent for alle elever der har afsluttet 9 års skolegang og er fyldt 16 år. Skolen har plads til 59 kostelever samt dagelever. Hver elev udfylder ved årets begyndelse en elev-kontrakt, hvor faglige og/eller personlige målsætninger beskrives. Denne elevkontrakt revideres eller fornys løbende, men tages som minimum op tre gange årligt. Kontrakten udfærdiges i et samarbejde mellem eleven og kontaktlæreren, det er også sidstnævnte, der sørger for jævnlig opfølgning.
Det er skolens samlede målsætning, at eleverne gennem deltagelse i skolens samlede aktiviteter lærer at:
- reflektere over egne kompetencer og anerkende egen og andres indsats
- påskønne fællesskabet og samarbejdet når en fælles opgave skal løses
- påskønne, hvordan samarbejde udvikler de kommunikative kompetencer og øger den enkeltes tolerance
- bruge sanserne i en skabende proces
- opøve koncentration, overblik og procesforståelse
- tolerere og navigere i kaos og dermed erfare, at der ud af kaos kan opstå mening/et konkret produkt
- opleve glæden ved at skabe noget selv
Dette skal du medtænke under læsningen af det efterfølgende.
Du kan evt. plukke de afsnit ud, der er vigtige for dig (jf indholdsfortegnelsen s. 2). Vejledende kan det siges, at undervisning bliver beskrevet først, og det pædagogisk tilrettelagte samvær sidst.
Madlavning
Madlavning på Linieskolen består af følgende undervisningsfag: Madlavning, mad til mange og buffetmad. I vores periodefag tilbyder vi endvidere madlavning med temaer som: Gastronomi, konditori, mad fra andre lande, god mad let at lave, ung mad og eksperimenterende madlavning. Alle fag kan vælges.
Madlavning indgår også i både det pædagogisk tilrettelagt samvær (vagter) og det øvrige samvær. Her er alle elever i berøring med faget.
Formålet med madlavning er, at:
motivere og inspirere eleverne til at lave sund, ernæringsrigtig og afvekslende mad
lære eleverne basale kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at lave mad
eleverne får indsigt i de vilkår og værdier, madlavning har i samspil med natur, kultur og samfund
eleverne får sansemæssige og æstetiske oplevelser
eleverne udvikler kreativitet, således at de er mindre afhængige af opskrifter.
Vi ser madlavning som et område, der kan udvikle færdigheder og evnen til samarbejde. Vi tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger og tilbyder differentieret undervisning.
Vi ønsker at se eleven udvikle kompetencer til, også på egen hånd, at turde gå ind i nye og ukendte områder af faget: At turde begå fejl, og efterfølgende at få erfaringer med at kunne redde et produkt.
Madlavning er fag, der rummer livsoplysning, idet eleverne gennem fakta og diskussioner hjælpes til at tage kritisk stilling, handle selvstændigt og til at kunne forstå deres etiske medansvar som forbrugere i et samfund, som tilstræber en bæredygtig udvikling. Derudover vil vi gerne hjælpe eleven frem mod at opleve fællesskabet ved måltidet, samt udvikle sansen for den æstetiske dimension, der ligger i at fremstille, servere og indtage et måltid.
Madlavning er et folkeligt oplysende fag; maden og måltidet er en del af vores kulturhistorie, og det er vigtigt for os at formidle den teoretiske og kulturelle baggrund for begge. Ligeledes tilbereder vi mad fra andre lande, og taler om, hvorledes måltidet indgår i andre kulturer. Derved vil eleven blive hjulpet til at kunne forstå og reflektere over sin egen historie og kultur.
Madlavning hjælper eleven frem mod demokratisk dannelse, idet vi mener, at samarbejde og respekt for hinandens forskelligheder er grundlæggende. Den enkelte er forpligtet i forhold til fællesskabet – din handling har betydning for de andre. Det er vigtigt, at eleverne omgås hinanden med respekt for, at vi har forskellige forudsætninger, forskellig smag, og at opgaverne kan løses på forskellig vis.
I forhold til Linieskolens værdigrundlag, er madlavning i høj grad et fag der bruges til at fremme målet om at udvikle elevernes selvtillid og selvværd. I madlavning søger vi at skabe et rum der fremmer oplevelsen af fællesskab og forståelsen for at samarbejde. De valg vi foretager, sker ud fra demokratiske principper. Målet med at give eleverne en positiv holdning til moderne ernæringsprincipper, arbejdes der med idet teori og praksis søges forenet i det daglige – og perspektiveret i forhold til elevens sansemæssige og æstetiske erfaringer og evner.
Håndens fag
Håndens fag inkluderer alle håndarbejds- og håndværksfag, f.eks.: Syning, design, keramik, glas, billedkunst, div. værkstedsfag, pileflet m.fl. Fagets indhold lader sig løbende inspirere af og udfordre af aktuelle tendenser indenfor mode og design, således som dette kommer til udtryk i såvel elev- som lærergruppen.
Håndarbejdsfag (håndværksfag) på Linieskolen ser vi som æstetiske fag, hvor erkendelsen gennem den sansemæssige oplevelse og det sansede udtryk er det centrale. Faget rummer således særlige æstetiske erkendelses- og kommunikationsprocesser, som skaber rammen for de konkrete færdigheder og kundskaber, som tilhører de forskellige områder. Der arbejdes således i en aktiv proces, en kundskabsform der er kropslig, sanselig og følende. En æstetisk produktion indeholder på den måde et
individuelt aspekt, som læring, personlig dannelse og et konkret identitetsarbejde
socialt aspekt, som dannelse af meninger, værdier og refleksion
kulturelt aspekt, som forholder et ”jeg” til ”verden”.
Håndens fag er stærkt kulturbærende fag, hvis grundlag er praktisk håndværksmæssig viden, såvel praktiske færdigheder som teoretisk viden.
Formålet med håndens fag er:
at synliggøre de forskellige slags håndarbejder som kulturfag og samtidig bidrage til at gamle teknikker kan og bliver brugt på nye måder og i nye sammenhænge. Det er bl.a. hændernes frembringelser, der gennem historien har gjort oplevelse og kultur mulig
at eleverne kan opleve at arbejde i et formsprog, der er søgende, skabende, fortællende og selvfremstillende
at eleverne bliver fortrolige med at arbejde kreativt i et stimulerende miljø, hvor der gives mulighed for og plads til såvel individuel som social udvikling og læring
at synliggøre de kvaliteter håndarbejdsfag har, både som et indre såvel som ydre produkt, som en vej til personlig udvikling og selvindsigt og erhvervelse af konkret brugbar viden og praktiske færdigheder indenfor en lang række af hverdagslivets felter
at genopdage/genindføre sanserne som kilde til oplevelse, forundring, nysgerrighed og livsglæde
Som det fremgår af ovenstående, forholder håndens fag sig nært til Linieskolens værdigrundlag.
Hvert forår er der skemasat tre kunst- og kulturdage, i hvilke det almindelige skema er suspenderet, og hvor alle skolens elever arbejder med et kreativt udtryk under et tema. Her arbejder forskellige værksteder sammen om et varigt projekt til skolen forskønnelse, som kan overgives til de følgende hold. Det æstetiske udtryk skal harmonere med skolen omgivelser, og samtidig være elevernes personlige udtryk og varige aftryk – noget, de kan komme tilbage på skolen og gense.
Håndens fag er livsoplysende, hvilket kommer til udtryk i de æstetiske overvejelser og diskussioner som indfinder sig undervejs i de kreative processer, ligesom vi taler bæredygtighed og forbrugerbevidsthed i forbindelse med flere af fagets discipliner.
Håndens fag er folkeligt oplysende: Håndarbejds- og håndværksfagene bygger på faglige og historiske traditioner, og er en del af vores kulturelle arv.
Håndens fag er demokratisk dannende, idet respekten for andres arbejde og smag er central. På det mere konkrete niveau træner eleverne også det at give andre plads: Eksempelvis kan ikke alle på et hold få hjælp samtidig. Endvidere diskuteres det globale forbrugeransvar og perspektiv i relevant omfang i undervisningen.
Idræt
Idræt på Linieskolen består af følgende undervisningsfag: Idræt, Krop & Idræt, Idræt & Trivsel samt Boldspil (valgfag). Idræt er obligatorisk, de øvrige fag kan vælges.
Formålet med idræt er:
At give eleven gode motionsvaner
At udvide elevens muligheder for at dyrke idræt
At give eleven en større viden om hvorfor motion er nødvendigt
At få eleven til at forholde sig til sin egen krop
At vise eleven, at leg og konkurrence godt kan forenes
Vi ønsker at fremme elevens glæde ved bevægelse. Vi forsøger så vidt muligt at introducere nye spil og discipliner, hvor eleverne har mulighed for at starte på nogenlunde samme niveau. Det giver eleverne en større glæde at dyrke idræt, hvis alle har en følelse af, at de kan være med fra starten. Vi tilstræber også at give eleverne et varieret udbud, således at de prøver forskellige boldspil, lege samt idrætsdiscipliner hvor der ikke bruges bolde. Samtidig vil vi gerne fastholde de gode vaner nogle af eleverne har med sig fra idrætsforeninger, tidligere skoler, fritid og andet. Dette gør vi ved at tilbyde eleverne idræt udover det der ligger i undervisningen. Typisk vil det være fodbold eller hockey i skolens sal om aftenen. Der er også mulighed for, at eleverne kan benytte det lokale motionscenter efter undervisning.
I idrætsfagene vægter vi det praktiske højt. Afhængig af hvilken idræt der dyrkes, vil der også være en teoretisk tilgang i større eller mindre grad. Det vigtige er, at eleven oplever en glæde ved at bruge sin krop. Til faget Krop og Idræt er der en gang om året en tre-dagestur ud af huset.
Idræt er livsoplysende, idet eleverne bevidstgøres om sig selv, både rent fysisk, men også mentalt. Eleverne udfordres på deres fysiske formåen, og samtidig lærer de deres egne grænser at kende. De gives mulighed for at reflektere over, hvem de selv er og hvordan de går til en given udfordring – eksempelvis hvilken rolle de udfylder på et hold, eller om de er gode til at yde, selv hvis de fysisk er pressede.
Idræt er folkeligt oplysende, idet eleverne gøres opmærksomme på, at de enkelte sportsgrene/spil har rod i den danske idrætskultur – og eleverne opfordres til at gøre brug af det danske idrætsforeningsliv. Idræt på Linieskolen er dog primært praktisk orienteret.
Idræt er demokratisk dannende – nogle idrætsdiscipliner fordrer gode samarbejdsevner og respekt for det fælles projekt. Der er meget øvelse i samarbejde, eleverne er direkte afhængige af hinanden og må udvise respekt for egen og andres formåen.
Familie og samfund
Familie og samfund består af følgende tre undervisningsfag: Psykologi, pædagogik og familie samt samfundsdebat. Samfundsdebat er et obligatorisk fag for alle elever, og de andre fag kan vælges.
Formålet med familie og samfund er:
at gøre eleverne bevidste om det samfund de er en del af - herunder vores demokrati, kultur og historie
at lære eleverne at forholde sig åbne og med en kritisk stillingtagen til samfundet
at give eleverne en basisviden indenfor grundlæggende pædagogik, samt give eleverne indsigt i forskellige familieformer og livsanskuelser
at give eleverne indblik i grundlæggende psykologiske og pædagogiske begreber om menneskets udvikling, bevidsthed og handlinger med henblik på at øge den enkeltes selvindsigt, forståelse og tolerance for sig selv og andre
at kunne udveksle erfaringer og meninger i et fælles forum ud fra aktuelle temaer
at kunne debattere med gensidig respekt
Vi vil gerne give eleverne en grundlæggende viden om det danske samfund, som de kan drage nytte af i deres voksne liv. Undervisningen er en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, diskussioner, gruppearbejde og opgavebesvarelser. Relevante studiebesøg er også en del af fagene. Det er vigtigt, at eleverne er aktive i fagene, at de øver sig i at diskutere og reflektere over aktuelle emner. Eleverne skal opleve, at de er en vigtig del af det omgivne samfund, og at de har demokratiske rettigheder.
Vi arbejder på at hjælpe eleverne frem mod:
At blive bedre til at klare sig selv i samfundslivet.
At få større selverkendelse og personlig indsigt.
Familie og samfundsfagene er livsoplysende, da de bidrager til at give eleverne mulighed for at reflektere i forhold til deres eget og fremtidige liv. De får mulighed for at reflektere over, hvem de selv er, og hvad de vil med deres liv. De øver sig i at formulere sig om sig selv, og om det samfund de lever i.
Familie og samfund er fag, der giver eleverne viden om det historiske og kulturelle fællesskab, som de er en del af. Derudover giver det dem mulighed for at reflektere over deres egen rolle i den sammenhæng.
Den demokratiske dannelsesproces er en integreret del af fagene, da eleverne dels får en grundlæggende viden om det danske styre og medborgerskab, og dels trænes i at debattere og være en del af et demokratisk fællesskab, og i at have respekt for forskellighed.
Familie og samfund lever i høj grad op til Linieskolens værdigrundlag, da vi i undervisningen lægger vægt på at arbejde med selvtillid og selvværd. På holdene øver eleverne sig i at deltage i et forpligtigende fællesskab, hvor der er plads til forskellige holdninger og meninger, og hvor alle har et medansvar for at fællesskabet fungerer.
Boglige fag
Boglige fag på Linieskolen dækker dansk, specialdansk, matematik, specialregning, engelsk og begynderengelsk. Faget dansk som andetsprog har desuden en fast plads i vores skema alt efter antallet af to-sprogede elever og deres behov og niveau.
Formålet med boglige fag på Linieskolen er at eleverne:
forstår og udtrykker sig sikkert og varieret, samt eksperimenterer med og argumenterer med sprog, tekster og andre udtryksformer
tilegner sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier
opnår kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation
oplever og forstår, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet
forstår, arbejder med og analyserer problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
udbygger deres matematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb
forstår matematik som en del af vores kultur
træner færdigheder i regnearter
Vi vil gerne, at eleverne oplever det enkelte fag både som et mål, men også som et middel til at opnå viden og færdigheder i andre fag og emner. I specialdansk forsøger vi at øge elevernes selvtillid og at styrke deres tro på egne sproglige og kommunikative kompetencer. Dette ser vi som en central forudsætning for elevens evne til at modtage undervisning. Mange elever i specialdansk på Linieskolen har negative skoleoplevelser med fra grundskolen.
Boglige fag handler både om en praktisk udførelse og teoretisk viden. Begge søges fremmet hos den enkelte. Derudover vil vi gerne hjælpe eleverne frem mod at øve sig i at vurdere, perspektivere og analysere
Alt efter lærerens vinkling, ses en tydelig forbindelse mellem de boglige fag på Linieskolen og hovedsigtet for vores skoleform.
Boglige fag er livsoplysende, eksempelvis i perspektiveringen, fortolkningen og diskussionen af læste tekster og opgaver, hvor vi bruger undervisningsmaterialet som mål i sig selv, men også som middel til at tale om de værdier og tanker, som de læste tekster berører.
Boglige fag er folkeligt oplysende: I arbejdet med et bredt tekstbegreb vil forhold som traditioner, kultur og historie indgå i konteksten.
Boglige fag er demokratisk dannende – dette aspekt styrkes i arbejdet med samarbejdsprocesser og elevmedindflydelse, hvor forskellighed ses som en styrke. Ved at fremlægge og formulere autentiske tekster og opgaver skabes der indsigt i samfundsforhold, og i egne ressourcer set i forhold til omgivelserne. Eleverne lærer at søge information i forskellige hensigtsmæssige medier, og de øver sig i at formulere sig mundtligt og skriftligt, så de kan ytre sig i debat.
I forhold til skolens værdigrundlag, ser vi en overensstemmelse, idet vi mener, elevens selvtillid, selvværd, egen identitet og kunnen er betydende faktorer, når eleven skal have et konstruktivt udbytte af personlige og faglige ressourcer.
I undervisningen får eleven kendskab til gruppens demokratiske muligheder og krav, samt mulighed for at deltage i et forpligtende fællesskab, hvor der er plads til forskellige holdninger og meninger, og hvor alle har et medansvar for at fællesskabet fungerer. Undervisningen er ligeledes tilpasset den enkelte.
Klar-dig-selv
Klar-dig-selv (herefter KDS) er et undervisningstilbud til 8-10 unge med særlige behov.
Formålet med KDS på Linieskolen er, at:
give eleverne nogle basale kundskaber og færdigheder
gøre overgangen til voksenlivet lettere
styrke elevernes selvværd
arbejde med eleverne selverkendelse
På KDS-holdet er det vigtigt, at eleverne har deres eget fællesskab, da dette giver tryghed, identitet og styrke i forhold til den øvrige skole. For at støtte dette fællesskab, er der til faget knyttet to årlige 3-dagesture ud af huset. Undervisningen på KDS-holdet er ikke bogligt tilrettelagt – den er tværfaglig og oplevelsesorienteret. Opøvelse af færdigheder, styrkelse af kreativitet, fokus på følelser (både at sætte ord på og at mærke efter) og fysisk bevægelse er vigtige elementer i undervisningen. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, og prøver at hjælpe eleven til aktiv deltagelse i skolens fællesskab.
I faget arbejder vi primært med elevernes personlige udvikling fagligt, praktisk og socialt.
Vi arbejder på at hjælpe eleverne frem mod at:
blive bedre til at klare sig selv i tilværelsen
blive bedre til rent praktisk at finde mulige løsninger
blive mere selvstændige
få større selverkendelse
blive bedre til at turde
blive bedre at kunne klare sig selv i samfundslivet og lokalmiljøet.
Undervisning i og samtale om kost og motionsvaner indgår som en del af faget.
KDS er grundlæggende et livsoplysende fag, hvor vi arbejder med elevernes liv og udvikling, selverkendelse og med deres plads i samfundet.
Folkelig oplysning er til stede i undervisningen igennem bevidstgørelse om samfundet, hvilket vi bl.a. gør konkret igennem diskussioner af aktuelle forhold.
Den demokratiske dannelse er en fast integreret del af undervisningen på KDS-holdet som er tilrettelagt, så den enkelte elev får en oplevelse af at være noget særligt, samtidig med at være en ligeværdig del af et fællesskab. Vi lægger vægt på at eleverne er med til at vælge emner i faget, og derudover har de stor indflydelse på indholdet: Eksempelvis deltager de i planlægningen af to studieture for holdet. De får et stort medansvar som deltagere i en demokratisk proces.
Vi ser i høj grad KDS-faget leve op til Linieskolens værdigrundlag, da vi i undervisningen lægger stor vægt på at arbejde med selvtillid og selvværd, som vi mener er vigtige for den personlige udvikling og demokratiske dannelse. På holdet øver eleverne sig i at deltage i et forpligtende fællesskab, hvor der er plads til forskellige holdninger og meninger, og hvor alle har et medansvar for at fællesskabet fungerer.
Mediefag
I mediefag kommer eleverne til at arbejde med hjemmeside, artikelskrivning, fotografering, digital billedbehandling, layout, manuskriptskrivning, film (herunder bl.a. filme, klippe, producere).
Formålet med mediefag er at give eleverne mulighed for at udbygge den viden om og de færdigheder i brug af medier som de tidligere har erhvervet. Gennem arbejde med udvalgte emner skal eleverne have oplevelser og opnå erfaringer, der øger deres kendskab til informationsteknologiske metoder og begreber. Vi ønsker at vække elevernes nysgerrighed og opøve deres kritiske sans overfor medierne, både de trykte og de visuelle. Eleverne skal:
Arbejde og blive fortrolige med et udvalg af edb-udstyr og –programmer i større og mindre projekter
Prøve at lave deres egen hjemmeside
Prøve at producere deres egen avis, herunder skrive artikler, illustrere disse samt lave layout, både på en artikel specifikt samt på avisen som helhed
Opnå kendskab til og have mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker
Have mulighed for at tilegne sig færdigheder i forhold til digital videooptagelse, kameraføring og redigering på computer
Gøres bekendt med funktioner og samarbejde omkring en filmproduktion, herunder at agere skuespillere, statister, instruktør, rekvisitør og klipper
Udover de praktiske opgaver vil der også indgå en teoretisk analysedel, hvor eleverne skal øve sig i at forholde sig kritisk til professionelle forlæg.
I mediefag vil der både være holdundervisning og individuel instruktion/undervisning, og nogle opgaver vil skulle løses i grupper.
Mediefag rummer livsoplysende elementer idet der i forbindelse med f.eks. udarbejdelse af hjemmeside er en del etiske overvejelser – det kunne være omkring indhold eller ophavsret. Ligeledes er der i forbindelse med teknikkens muligheder tale om nye kommunikationsformer: Vi ser og hører, men kan ikke lugte og røre, og det er en anden kommunikationsform end den, der finder sted hvor begge parter fysisk er tilstede, ligesom fordele og ulemper ved virtuelle – eller falske - identiteter på nettet og heraf følgende moralske dilemmaer kan diskuteres.
Folkelig oplysning ses, idet der knytter sig en håndværksmæssig viden til det teknologiske. Eleverne skal eksempelvis præsenteres for, hvordan en computer fungerer, hvad den indeholder, samt gøre sig klart hvilke tekniske specifikationer den skal have for at imødekomme brugerens behov.
Elementer af demokratisk dannelse ses igennem det samarbejde, der vil være vigtigt omkring arbejdet med projekter i faget. Eleverne øver sig i at give hinanden plads og respektere den enkeltes formåen. Samtidig er det vigtigt, at eleverne øver sig i kritisk stillingtagen til mediestrømmen, for derigennem at blive mere bevidste borgere i vores demokrati og informationssamfund.
I forhold til Linieskolens værdigrundlag er mediefag et sted, hvor elever, der har svært ved at gøre sig gældende i andre fag, har mulighed for at vise noget, de mestrer. Det kan være med til at øge deres selvtillid og selvværd, og skabe respekt omkring dem i elevflokken.
Friluftsliv
Friluftsliv på Linieskolen er et fag, hvor den enkelte elevs personlige proces er i centrum. Friluftsliv handler om oplevelser, som giver erfaringer – der fører til erkendelse. Erkendelsen opnås igennem udvikling af evnen til refleksion over de oplevelser, vi har sammen.
Formålet med friluftsliv er:
udvikling af den enkelte, af gruppen, samarbejdet og kommunikationen – og dermed den enkeltes handlekompetence
at give den enkelte elev udfordringer, der kan udvikle/udfordre elevens selvforståelse
at øge den enkelte elevs færdigheder, så færdsel i naturen på forsvarlig vis kan lade sig gøre
bevidstgørelse om naturen og miljøet
at give ro og plads til fordybelse både for den enkelte og for gruppen
Vi ser friluftsliv som et fag, der giver mulighed for at styrke fællesskabet og sammenholdet blandt eleverne. Der er forskellige elementer i friluftsliv, som kræver samarbejde for at kunne udføres. Derfor er det vigtigt for faget, at den enkelte elev oplever sig som en del af et team, der skal samarbejde. Der er indlagt en tur om foråret og en tur om efteråret. Begge ture kræver en høj grad samarbejde, da eleverne er inddelt i selvstyrende hold, som er ansvarlige for mad, lejrslagning og diverse aktiviteter.
Friluftsliv rummer både oplevelser, fremstilling af forskelligt håndværk, tilberedning af mad og indøvelse af tekniske færdigheder.
Herudover søger vi at hjælpe eleven frem mod:
inspiration og motivation til at færdes i naturen på egen hånd
muligheden for at flytte sine grænser og selvopfattelse
opnåelse af færdigheder, så hensynsfuld optræden i naturen er mulig på forskellige måder
øget selvforståelse
Friluftsliv er et fag, der rummer både æstetik og psykologisk erkendelse samt erkendelse vedrørende natursyn. Herudover vil der komme elementer af historisk erkendelse ind i faget. Friluftsliv er et fag, der som pædagogisk middel har det mål at fremme elevernes selvopfattelse og dermed giver mulighed for udvikling af selvtillid og selvværd hos den enkelte elev.
Friluftsliv er et livsoplysende fag, på en friluftstur er der god plads til eksistentielle diskussioner ved bålet, ligesom naturforståelse og bevidsthed om økologi har en naturlig plads i faget. Livsoplysning er ikke fagets primære sigte, men opstår som en naturlig del undervejs.
Folkelig oplysning ses omkring opøvelsen af de håndværksmæssige og praktiske færdigheder, der indgår i faget. Dette er rent kvantitativt det, der fylder mest i faget.
Friluftsliv forholder sig til demokratisk dannelse: Der er meget øvelse i samarbejde - eleverne er direkte afhængige af hinanden og den enkeltes færdigheder, ligesom den enkelte elev indimellem må udfordre sig selv på de personlige ressourcer til fællesskabets bedste.
Friluftsliv i forhold til skolens værdigrundlag er et fag, der i høj grad arbejder med konkretisering af dét forpligtende fællesskab, der nævnes i skolens værdigrundlag. Faget søger at hjælpe den enkelte elev frem mod større selvforståelse. I fagets håndværksdel er de æstetiske læreprocesser centrale.
Musik
Musik på Linieskolen består af følgende undervisningsfag: Sangtime, bandsammenspil, kor og instrumentalundervisning. Sangtimen er obligatorisk for alle elever, de andre fag kan vælges.
Musik har desuden en fast plads i vores pædagogisk tilrettelagte samvær samt det øvrige samvær på skolen – mest som fællessang, men også i sammenhænge, hvor fx kor/band/solister underholder.
Formålet med musik er, at:
fremme glæden ved sang og spil
udvide elevens musikalske horisont
øge elevens praktiske færdigheder og teoretiske kundskaber
hjælpe eleven i en modnings- og identitetsafklarende proces gennem musikundervisningen
Vi ser musik som et felt, der kan medvirke til at skabe en fællesskabsfølelse blandt eleverne og bidrage til positivt samvær. Vi vægter en faglig progression i faget, hvor ukendt bygges oven på kendt. Det er vigtigt for os at formidle historierne bag de sange vi synger, og at indplacere dem og de stykker, vi i øvrigt arbejder med, i en historisk og samfundsmæssig kontekst.
I denne proces vil eleven blive hjulpet frem til en forståelse af den historie, der ligger bag os og den, som vi er en del af nu. Den viden vil også kunne hjælpe eleven til afklaring af personlig smag.
Musik rummer en håndværksmæssig side, som både handler om praktisk udførelse og teoretisk viden. Denne søger vi at fremme hos den enkelte. Derudover vil vi gerne hjælpe eleven frem mod at
koncentrere sig, være til stede, fordybe sig - fx også øve motorik og koordination
øve og være opmærksom på timing og præcision
erfare, at vedholdenhed nytter og gør en forskel
bekæmpe nervøsitet forud for en optræden og opleve det at stille sig frem som positivt
få udfordret sin personlige smag og derigennem blive mere afklaret omkring egen identitet
Således kan det ydre produkt (musikken) optræde som et middel i det, der kunne kaldes en indre proces: Den personlige modning/udvikling hos eleven.
Musik kan bidrage til livsoplysning hos den enkelte elev: Det kan eksempelvis ses, når vi diskuterer sangteksternes indhold. Her har eleven gennem skildringen af andre tider/menneskelige vilkår mulighed for at få et mere reflekteret forhold til sin egen og andres eksistens.
Folkelig oplysning er stadigt tilstedeværende i musikfaget: Al musik indplacerer sig i et historisk og kulturelt fællesskab, og det er vores opgave at hjælpe eleven frem mod en viden om/forståelse af dette.
Aspekter af demokratisk dannelse indgår som en vigtig del af holdundervisningen, hvor vi mener, respekt for forskelligheden (færdigheder, personlig smag) er grundlæggende. Det er vigtigt for os, at alle forstår, de har ret til at blive hørt, også selvom forudsætningerne for deltagelse i det fælles er vidt forskellige.
Musik er et æstetisk fag, som rummer særlige erkendelses- og kommunikationsmuligheder. På Linieskolen bruger vi i høj grad musik som pædagogisk redskab i det mål, som hedder udvikling og fremme af selvtillid og selvværd hos den enkelte elev. Vi ønsker at give/skabe rum til, at eleverne gennem musik og sang kan opleve glæde og fællesskab samt større erkendelse omkring egen identitet og kunnen. Vi vil gerne, at eleverne bidrager aktivt – og at de inspireres til at bruge deres kreativitet og evner til såvel deres eget som til fællesskabets bedste.
Musical
På Linieskolen suspenderer vi hvert efterår den almindelige undervisning i en uge for at arbejde med en musical. Det konkrete formål med at opsætte musicalen er at lave to forestillinger for indbudte gæster.
I musicalugen har eleverne mulighed for at vælge mellem fem arbejdsområder: Skuespil, band, kor, kulisser og kostumer. En lærer er fast tilknyttet hvert område. Det er vores ønske, at eleverne i ugen arbejder med deres kreative, musiske og praktiske evner, og at de er gensidigt forpligtede i det fælles arbejde. Det er vigtigt, at alle elever oplever at have haft en betydning for, at musicalen kunne opsættes, og at de oplever samarbejde på tværs af de daglige grupperinger og fag. I arbejdet med musicalen er processen lige så vigtig som selve målet. Alle skulle gerne få en god oplevelse undervejs, og være tilfredse med og stolte over slutresultatet.
I forhold til vores skoleforms hovedsigte, er musical – alt efter valgt stykke - især knyttet til folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Handlingen og musikken i en musical vil være knyttet til en bestemt tid eller sammenhæng. Der vil være stor forskel på, om musicalens handling udspiller sig i Danmark eller udlandet, i vores tid eller en anden – hvilket vil have konsekvenser for såvel sprog, udtryk, kostumer, kulisser og musik. Dette anskueliggøres, analyseres og diskuteres for og med eleverne, både på det store hold og i de mindre arbejdsgrupper. Respekt for forskellighed er essentiel i denne uge, ligesom eleverne er medbestemmende i mange af de beslutninger, der træffes omkring opsætningen af stykket – således vil eleverne kunne øve sig i demokratiske processer og det at indgå i et fællesskab.
I processen omkring opsætning af et stykke, tydeliggøres nødvendigheden af at løfte i flok. Eleverne vil meget konkret kunne se vigtigheden af at deltage i det forpligtende fællesskab, vigtigheden af at bidrage efter bedste evne og mærke, hvordan det er at indgå i et konstruktivt samvær. Eleverne vil have mulighed for at blive hjulpet til at overvinde sig selv, til at møde udfordringer, de måske tvivlede på, de ville kunne klare: Ved at lykkes med en given opgave, vil den enkelte elev kunne få øget sin selvtillid og sit selvværd. Dermed bliver musicalugen et sted, hvor vi oplagt kan arbejde på at hjælpe eleverne frem mod det, vi beskriver i skolens værdigrundlag. Ved udelukkende at arbejde med musical, giver vi eleverne mulighed for at fordybe sig i en specifik opgave. Netop denne fordybelse ser vi som en vigtig oplevelse at give vores elever, der som oftest er mere vant til at begå sig i en zapper-kultur.
Fællestur
Formålet med fællesturen er at styrke fællesskabet blandt skolens elever. Turen er programsat til tre dage, og fokus ligger på fælles oplevelser. Udgangspunktet er, at fællesturen skal ligge tre uger efter skolestart. Vi vil gerne vise eleverne en udvalgt del af Danmark, ligesom de skal se nogle af de særlige seværdigheder, der er på den egn. Vi spiller spil og leger lege, og lægger i det hele taget vægt på at skabe et forum, hvor eleverne har mulighed for at more sig sammen og lære hinanden og lærerne bedre at kende.
De tre dage er programsat fra morgen til aften, med variation mellem aktiviteter i by og natur, samt aktiviteter for hele gruppen og på mindre hold. Der veksles mellem faktuel og mere socialt relateret læring. Vi er ude og se seværdigheder, vi leger lege og nyder naturen. Aftenerne vil typisk indeholde bålhygge, sang og planlagt underholdning.
Eleverne skulle gerne gennem fællesturen få øget deres historiske, geografiske og kulturhistoriske viden, ligesom de gennem det tætte samvær med de andre elever og lærere vil få mulighed for at træne deres sociale kompetencer.
Fællesturen rummer livsoplysende elementer, idet der rundt om bålet eller på en gåtur bliver plads til diskussioner af mere eksistentiel eller etisk karakter. Vi prioriterer hvert år en solnedgangs-tur, for at tilbyde eleverne en æstetisk oplevelse af naturens skønhed. Samme natur kan også inspirere til diskussioner af emner som natur vs. kultur, økologi, global opvarmning og bæredygtighed.
Fællesturen indeholder folkelig oplysning: Naturen som den er og livsvilkårene for danskerne på netop det sted gennem tiderne bliver set og beskrevet, ligesom eleverne kan stifte bekendskab med forskellige former for håndværk eller kunst på museer, gallerier eller bolsjekogningens kunst på et bolsjekogningsværksted.
Fællesturen kan hjælpe eleverne frem mod demokratisk dannelse, idet samarbejde og gensidig respekt er en forudsætning for en vellykket tur. Eleverne sover sammen på 10-sengsrum, det kræver også en vis forståelse og respekt hos den enkelte for de individuelle behov.
Som beskrevet i Linieskolens værdigrundlag, ønsker vi at hjælpe vores elever til at udvikle deres selvtillid og selvværd. Vi ser fællesturen som et sted, hvor den enkelte elev kan vise sig i et andet rum end det daglige: Måske er en stille elev superdygtig til at forcere de stejle skrænter ned på stranden, måske er det her, en bogligt svag elev viser sig som en dygtig guitarist ved lejrbålet. For nogle elever er selve det at være væk hjemmefra og i uvante omgivelser også en udfordring, og hjælpes eleven til at gennemføre turen, vil det kunne øge den pågældendes selvstændighed og tro på sig selv.
Udlandstur
Formålet med udlandsturen er at præsentere eleverne for livet i en europæisk hovedstad, at gøre dem bekendt med en anden kultur, og at lade dem prøve at begå sig i samme. Udlandsturen strækker sig over seks dage og ligger gerne i uge 16 eller 17. Vi vil vise eleverne noget af Paris, introducere dem til metroen, vise udvalgte seværdigheder, storbyshoppe og give dem nogle oplevelser omkring fransk madkultur og det at spise ude. Udover at lære eleverne om en anden kultur og historie, vil vi også gerne styrke fællesskabet på holdet. Derfor bruger vi den sidste dag i Paris i EuroDisney, som både repræsenterer en særlig kulturoplevelse, men som også giver rum til fælles oplevelser. For flere af vore elever er det en sjælden og enkeltstående mulighed for at opleve en forlystelsespark med Disney-tema, og det er også medvirkende til, at turen netop dertil prioriteres.
Udlandsturen forberedes hjemmefra gennem obligatoriske periodefag og aftenarrangementer. Eleverne tilbydes undervisning der knytter an til fransk kultur og historie, de vil kunne lære om Paris’ opbygning og historie og få mere detaljeret viden om udvalgte seværdigheder. Efterfølgende vil de kunne vælge sig på ture, hvis indhold er sammensat med et bestemt fokus og en vis bredde: Eksempelvis en gastronomi-orienteret rute, hvor eleverne også tilbydes adgang til én eller to af byens historiske seværdigheder. Da vi ønsker at vise eleverne en storby ved aftentide, er to af aftenerne programsat med hhv. sejltur på Seinen og sightseeingtur med bus. Disse arrangementer er obligatoriske for alle – ellers planlægger man sin aften med den gruppe og de lærere, man følges med. Under opholdet i Paris bor vi på hotel, hvor eleverne typisk sover sammen på tre-sengsværelser.
Udlandsturen rummer livsoplysende elementer, idet der er rige muligheder for at diskutere æstetiske udtryk, eller lighed og ulighed mellem mennesker i såvel en historisk som en nutidig kontekst. Ønsket er at få eleverne til at reflektere over samt relatere denne æstetik eller disse ligheder/uligheder til deres egne liv.
Udlandsturen indeholder folkelig oplysning: Eleverne skulle gerne blive klogere på en anden europæisk kultur og et andet europæisk land, og derved få øget deres historiske, geografiske og kulturelle viden. Der er ydermere en håndværksmæssig side af fransk gastronomi og mode/design, som eleverne bevidstgøres om gennem undervisningen op til turen, men også i dialogen med de lærere, der er med.
Udlandsturen kan hjælpe eleverne frem mod demokratisk dannelse, idet vi ved at besøge et andet EU-land kan søge at bevidstgøre eleverne om forskellene på landene indenfor EU og diskutere betydningen af kulturforskelle i det europæiske fællesskab. Samtidig er vi som hold og som grupper meget sammen, hvorfor respekten for egen og andres forskelligheder og meninger jævnligt afprøves.
I forhold til vores værdigrundlag, bliver udlandsturen en vigtig katalysator for det, vi gerne vil bibringe vores elever. Vi lægger vægt på, at eleverne skal have nogle æstetiske indtryk og oplevelser med sig hjem, om så de er knyttet til fransk gastronomi, kunst, artitektur eller andet; de skal opleve og bevæges af noget, og have mulighed for at komme i dialog med en voksen om det oplevede – også så der kan bygges bro mellem en oplevelse i Frankrig og dagligdagen hjemme. Derudover giver besøget i en storby eleverne mulighed for at føle, mærke, tænke og sanse noget andet, noget nyt, og for flere af vores elever vil det være en personlig sejr at kunne begå sig i storbyen: Finde ud af at tage metroen, at navigere i kaos. Denne oplevelse vil kunne hjælpe nogen til at få styrket selvtillid og selvværd, og at tænke mere positivt om egne ressourcer. Udlandsturen er i høj grad et sted, hvor eleverne er en del af et forpligtende fællesskab, og hvor den enkelte må tage medansvar for, at fællesskabet fungerer: Hvor de sociale kompetencer kan øves, og hvor den enkelte elev gives mulighed for at vise omsorg for andre.
Undervisningsture
Undervisningsture på Linieskolen er endagsture, som altid foregår udenfor Linieskolens matrikel. Eleverne tager af sted enten til fods eller med bus/tog. Turene er altid forberedt med eleverne inden afgang, og bagefter efterbehandles turen med holdet. Turen er for alle elever på skolen.
Det er hensigten, at den enkelte elev skal opleve et geografisk sted i Danmark eller en begivenhed af kulturel beskaffenhed i en større flok, og have en oplevelse, der rækker ud over det, der opleves i skolehverdagen.
Vi ser undervisningsturene som en kombination af undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær.
Formålet med turene er, at:
Hjælpe eleverne til indsigt i nye områder, f. eks. historisk, kulturelt, faktuelt og/eller geografisk
Præsentere eleverne for en oplevelse eller et område, de ikke nødvendigvis selv ville opsøge
Inspirere eleverne til selv at søge nye oplevelser
Alt afhængigt af turens indhold kan dagen rumme elementer fra livsoplysning, folkelig oplysning eller demokratisk dannelse (se den konkrete fagbeskrivelse).
Af eksempler på udflugtsmål kan nævnes: Saltcenteret i Mariager, Den gamle by i Århus, en udvalgt zoologisk have, et udvalgt museum, Kattegatcenteret, Grundlovstale et udvalgt sted, en natur-tur med vægt på bevægelse, det kunne være i Mols Bjerge eller ved Vesterhavet.
I forhold til Linieskolens værdigrundlag, er undervisningsturene rammen om en fællesskabsfremmende oplevelse. Vi ønsker at kombinere læring og oplevelse. Udover en øget faktuel viden, vil den enkelte elev med en positiv oplevelse af fællesskabet måske nemmere lykkes med at leve i skolehverdagens forpligtende fællesskab – og vil nemmere kunne leve med de små og store irritationer samme fællesskab kan kaste af sig.
Sverigesudveksling
Formålet med Sverigesudvekslingen er at give udvalgte elever mulighed for at deltage i et fagligt udvekslingsforløb med Sanda Gymnasiet, Huskvarna ”Barn og Fritid”, med henblik på at give gensidig inspiration og øget forståelse for det nordiske hvad angår uddannelse, kultur, geografi og sprog. De udvalgte Linieskole-elever kommer primært fra holdene pædagogik og familie samt psykologi. Op til 15 elever kan deltage.
Sverigesudvekslingen tilrettelægges med fire dages ophold i Sverige, hvor undervisningen foregår med udgangspunkt i programmet for ”Barn og Fritid”, årgang 2. Efterfølgende er der fire dages genvisit, hvor eleverne fra Sanda Gymnasiet kommer til Linieskolen og deltager i vores undervisning. Der er én praktikdag i Sverige, og én praktikdag i Danmark. Vores elever skal forud for besøget i Sverige arbejde med følgende emner: Formål, forventninger, Sanda Gymnasiet, ”Barn og Fritidsprogrammet”, geografi, sprog og kultur. Endvidere skriver hver elev en præsentation af sig selv, som mailes til den svenske elev og omvendt. Der indgår praktiske informationer omkring turen vedrørende rejsetider, økonomi, påklædning og mad, men det vægtes, at den enkelte elev tager ansvar og kan handle selvstændigt. Sverigesudvekslingen rummer en blanding af teori og praksis, der er oplæg, skriftlig og mundtlig formidling og refleksion, inddragelse af IT, klasseundervisning og individuelle samtaler.
Den enkelte elev skal have kendskab til svensk sprog og kultur og få en forståelse af, hvordan ungdomsuddannelsessystemet i Sverige fungerer. Eleven får et indblik i ungdomskulturen i Sverige samt den kulturelle forskel mellem Sverige og Danmark. Eleverne skal ligeledes have indsigt i de forhold, der eksisterer i Sverige indenfor børnepasningsområdet. Herudover gives eleverne muligheden for at opleve, hvordan planlægning og afvikling af et forløb kan være.
Sverigesudvekslingen rummer livsoplysende elementer, idet den enkelte elev hjælpes mod refleksion over egen opvækst og egne livsvilkår gennem mødet med det anderledes.
Sverigesudvekslingen indeholder folkelig oplysning og kan fremme elevernes demokratiske dannelse: Der læres om et andet nordisk lands sprog, geografi og kultur, og eleverne gives muligheden for at opleve dette land på førstehånd. I mødet med det fremmede kan refleksionen over det hjemlige og kendte stimuleres, og hele udvekslingsprojektet perspektives ud fra kulturelle, geografiske, sociologiske, samfundsmæssige og psykologiske synsvinkler.
I Sverigesudvekslingsprojektet vægtes det, at den enkelte elev oplever vigtigheden af at kunne tage initiativ og ansvar. Det fordres også, at eleverne bor hos svenske værter og agerer selvstændigt her. Dette at skulle begå sig på egen hånd i et fremmed land på et fremmed sprog, at overvinde usikkerhed og generthed, kan hjælpe den enkelte elev frem mod større selvstændighed og måske mere selvtillid – og derved relaterer Sverigesudvekslingen sig positivt til vores værdigrundlag.
