Selvevaluering på Linieskolen år 2008/09

Indledning og opgaveafgrænsning
Dette års selvevaluering skal afdække:

1.  hvad lærergruppen i de kreative fag gør sig af overvejelser om håndens fag på Linieskolen og undervisningen, samt
2.  hvad eleverne får ud af at deltage i samme.

Evalueringen baseres på kvalitative interviews med fem lærere og seks elever. Vi er klar over, at antallet af elever ikke kan give et fyldestgørende billede, men blot en indikation af det udbytte, eleverne kan have af undervisningen i de kreative fag.
I forhold til vores oprindelige oplæg (jf. ”Evalueringsplan for skoleåret 2008/09”), er der truffet beslutning om en udvidelse: Lærer-delen og –interviewene er opprioriterede, idet lærerne i håndens fag er i gang med at videreudvikle deres fagområde, og at de som et led deri vil kunne bruge denne selvevaluering.

Udvælgelse
Ud af 14 lærere på Linieskolen dækker særligt fem meget af undervisningen i håndens fag[1]. Det er de fem, der bliver interviewet her. Lærerne har foreslået elever til interviewdelen ud fra kriterier om: a)  begge køn, b) elever med mange og få kreative fag og endelig c) elever som udviser stort og mindre engagement i undervisningen. Lærerne har været med til at udvælge de endelige seks. Lærerne har udtrykt en vis ærgrelse over, at undersøgelsen ikke kunne inddrage flere elever.

Opbygningen af dette års selvevaluering
I det følgende vil der komme en sammenfatning af lærernes og dernæst elevernes betragtninger om håndens fag. Grundet vores udvidelse af dette års selvevaluering, vil redegørelsen for første gruppes besvarelser omfangsmæssigt fylde mere her. De interviewede elever og lærere er anonyme og nævnes med betegnelserne: ”Lærer 1-5” eller ”dreng 1-2” og ”pige 1-4”.

Spørgsmålene
Spørgsmålene til både lærere og elever[2] er først udformet af Inger Dyhr og Lena K. Christensen, og derefter suppleret med spørgsmål fra to lærere (lærer 1 og lærer 2). Der er flest spørgsmål til eleverne, da vi i udgangspunktet ønskede at få en bred beskrivelse af specielt deres udbytte. I mellemtiden begyndte imidlertid et udviklingsarbejde i den faggruppe, der arbejder med håndens fag. Det blev besluttet, at fem af faglærerne skulle have mulighed for at komme til orde i denne selvevaluering (oprindeligt var det kun to), og at lærerinterviewene skulle resultere i en samlet beskrivelse af nogle af de betragtninger, underviserne gør sig om fagene.   

Lærerbesvarelser
I besvarelserne der følger, redegøres for lærernes bud på de spørgsmål, eleverne selv besvarer senere. Udgangspunktet er de fire spørgsmål, der blev stillet i den indledende opgaveformulering. Derudover vil der være tilføjelser: Grundet det kvalitative interviews åbne struktur er spørgsmål om lærerrollen og dens vigtige kompetencer blevet en del af undersøgelsen, ligesom et afsnit om, hvordan den enkelte faglærer ser på håndens fag på Linieskolen og skolens kreative profil iøvrigt. Udfra tidsmæssige hensyn vil der ikke være direkte citater i denne tekst, men har man interesse i det, er det muligt at høre interviewene, som alle er tilgængelige på skolen.

1. Hvordan påvirker håndarbejde – æstetiske processer eleverne?
Lærer 4 udtrykker det sådan, at et bredt elevmateriale giver forskelligt resultat. Målene for den enkelte vil variere. Har man eksempelvis Klar-dig-selv-elever vil resultater og mål måske vægtes anderledes end ved andre elever.
Alle adspurgte lærere er enige om, at eleverne i håndens fag vil opnå et produkt. Under arbejdet med dette vil eleven også tilegne sig forskellige færdigheder indenfor et håndværk: Det kunne være forskellige teknikker eller viden om farvelære (lærer 1).
Flere af lærerne fremhæver processen som noget centralt. Lærer 1 udtrykker direkte, at for hende er processen det vigtigste, også vigtigere end resultatet. Processen er med til at modne eleverne og kan hjælpe dem mod større selvtillid, selvværd og selverkendelse – ligesom de vil opleve positive tilkendegivelser fra andre på det, de har lavet. Processen og dens gevinster er central i lærerinterviewene og vil blive nærmere uddybet under de næste punkter, men må allerede nævnes her, da den i høj grad er meddefinerende for elevernes udbytte ved arbejdet i en æstetisk proces.
De korteste undervisningsblokke i håndens fag varer halvanden time. Her er det mindre projekter, der arbejdes med – og de halvanden time kan være en passende længde til elever, der er uvante med kreativt arbejde. Dog går der meget tid med at finde ting frem og rydde op bagefter: Det fanger ikke eleverne på samme måde (lærer 3) og indholdet vil typisk være begrænset til det snævert fagfaglige (lærer 4). En anden lærer (lærer 1) finder, at halvandentimes-blokkene er for korte: Tiden er ikke til individuel hjælp, og det har de fleste af vores elever brug for.
Anderledes er det med de længere forløb. Der er plads til fordybelse, plads til fejl og eksperimenter (lærer 2). En lang temadag kan være en øjenåbner for elever: Fx broderi på Håndarbejdets Dag, eller de tre temadage før påske (lærer 5). Der er en anden ro på holdene, både til personlig snak og hyggeligt samvær over et håndværk, men også til, at lærerne kan give andet end det fagfaglige en plads: Inddrage kulturhistoriske perspektiver og relatere timernes indhold til historie og samfund (lærer 3 og lærer 4, mere herom under næste spørgsmål).

2. Hvilken betydning har disse aktiviteter i elevernes hverdag? (- færdigheder, proces, psykisk velbefindende, selvtillid/selvværd)
Udover det konkrete og færdige produkt, kan eleverne få andet med sig fra håndens fag. Tilegnelsen af tekniske færdigheder og teoretisk viden indenfor det kreative felt udgør en del af området, den personlige udvikling gennem den skabende proces udgør en anden. En lærer (lærer 3) ser ved skoleårets start mange af vore elever som reaktionære. Nogle kommer med en baggrund, hvor billeder af grædende børn ses som god kunst. Samme lærer vil gerne prøve at åbne elevernes øjne for andre syn på kunsten. Hun beskriver det således, at hun åbner kunsten for eleverne, præsenterer dem for forskellige kunstnere og – ismer og at hun også bevidst provokerer eleverne undervejs. Resultatet er, at alle elever rykker sig i løbet af undervisningsåret, omend i forskelligt tempo.
Lærer 4 ser det samme hos sine elever – at eleverne gerne vil holde sig til normen, og at de måske for første gang oplever, at der spørges ”hvorfor skal det være sådan?”. Gennem spørgsmål og dialog vil eleverne måske få mod på at prøve noget nyt – og måske også på at prøve det i andre sammenhænge (lærer 4).
Der er indholdsmæssigt forskel på de korte fag (1,5 time) og lange fag (4,5 timer). Førstnævnte er snævert fagfagligt, det andet er et dannelsesfag. Har man en hel dag, kan andre elementer -  fx kulturhistorie, religion og almen dannelse - inddrages. Lærer 3 tager ofte udgangspunkt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse og underviser i -ismer mm. Men også livsoplysende elementer har en plads i timerne, hvor fx filosofi og tro kan indgå: Det kunne være, når eleverne laver personlige ikoner, og derved bliver nødt til at reflektere over, hvem de er.
Styrkelsen af den almene dannelse er til stede på flere måder. En lærer udtrykker det således, at eleverne i hendes timer viser sig på en anden måde end i de teoretiske fag (lærer 4). Der er en friere, fælles snak over håndværket (det tredje fælles) i de kreative fag, eleverne beretter om sig selv – fortæller måske om skilsmissefamilien eller kærestesorgerne. Her er det også muligt for læreren at inddrage de andre på holdet (fx ”dét der med kærester, hvad synes I?”, lærer 4), så eleverne kan hjælpe hinanden og reflektere over forskellige problematikker.
Selvopfattelsen hos den enkelte elev kan vise sig i et fag som syning (lærer 4). Det ses, hvordan eleverne har det med deres egen krop, måske mangler de selvtillid og/eller selverkendelse. At have hold over længere tid gør, at man lærer eleverne at kende på en anden måde. Derved bliver det nemmere at rykke ved deres vaner og selvforståelse. Lærer 4 har bemærket, at store piger ikke syr til sig selv i starten – de syr hellere en pude. Og for nogle er alene det at starte med at måle sin egen krop grænseoverskridende: ”Så snakker vi lidt om det” (lærer 4). Jo bedre tid man har, jo bedre kan man hjælpe eleven til en refleksion over egen væren og i det hele taget videre i den personlige proces. Derfor kan det også være en gave at have 2. årselever (lærer 1).    
Noget, der kan være med til at forme en elev, og som flere lærere nævner, er det valg, der ligger i en kreativ proces. Nogle elever er ikke vant til at tage stilling, eller at gøre sig overvejelser om noget, men det er vigtigt at øve sig i (lærer 5), og kan måske hjælpe den enkelte elev nærmere en identitetsbevidsthed og en afklaring af personlig smag – ligesom der måske også vil blive rykket grænser hos den enkelte (lærer 3 og 4).
På samme måde kan en elev lære nogle principper for demokrati og fællesskab på holdene og på skolen i det hele taget (lærer 5). Den enkelte finder sin plads på holdet – og det er fint at se en elev, som har fået greb om noget bestemt, være i stand til at hjælpe andre. Det kan være en helt ny rolle for nogle af eleverne, og medvirker til at øge deres selvtillid: De bliver bevidste om, at de kan noget (lærer 5).
Hvis eleverne får succesoplevelser i timerne, hvis det lykkes for dem at tilegne sig en faglig viden og teknisk dygtighed, så øger det deres selvtillid - så kan man se en stille elev åbne sig, smile og spørge (lærer 3). Modsat de boglige fag er der ikke noget bestemt facit i håndens fag. Men eleverne kan vise et produkt efterfølgende som de får positive tilkendegivelser på. Så oplever de, at produktet kan resultere i øget velvære (lærer 2).

3. Elevernes oplevelse af at skabe med hænderne
Eleverne kan komme til timerne og indledende have lav mestringsforventning eller for store ambitioner (lærer 2). For at få et tilfredsstillende resultat, må de gennem dialog med læreren og gennem øvelsen/tilegnelsen af tekniske færdigheder hjælpes videre. Processen omkring at skabe noget med hænderne kan være kaotisk, men også deri ligger der læring: Eleverne får med lærerens hjælp en bedre procesforståelse (lærer 2). I denne proces skal læreren hjælpe og måske skubbe eleven videre. Hvis noget ikke lykkes for eleven – så bliver de hjulpet videre. Det er vigtigt at afslutte noget påbegyndt ordentligt, og også, at eleverne oplever, de godt kan komme videre og overvinde problemer (lærer 1). Eleverne får gennem processen erkendelsen af, at ”jeg kan godt, jeg kan godt lære det”, og det giver dem selvtillid (lærer 5). Samtidig får de hjælp til, ikke at springe over hvor gærdet er lavest: De må ikke sjuske, og det er nødvendigt, at de står ved sig selv. Processerne kræver vedholdenhed, og det øves som en naturlig del af arbejdet. Der er ikke noget, der får lov til at gå i fisk for eleverne, uden at der sluttelig bliver et resultat (lærer 1). Og samtidig opmuntres eleverne konstant til at yde deres bedste: ”Det her kan du gøre bedre, det har jeg set” (lærer 3). Lykkes de med deres produkter, vil det give dem en succesoplevelse og hjælpe dem mod større selvtillid og selvværd (lærer 3). Men også mod større selvindsigt og realistiske forventninger til egen formåen (lærer 2).

4. Hvordan ser sygdomsfrekvensen ud hos eleverne på dage, hvor der undervises i håndarbejdsfag?
Alle lærere er enige om, at der kun er meget lidt fravær til timerne i håndens fag. Eleverne har som regel valgt efter interesse (lærer 1), derfor er det taknemmelige fag at undervise i (lærer 3). Der er et tæt samarbejde mellem lærer og elev i timerne (lærer 2), og en tillid til, at læreren vil kunne hjælpe eleven videre – derfor er fremmødet flot. Hvis der er en enkelt, der er væk, er der en gyldig grund (lærer 5).

Vigtige kompetencer hos læreren
I dette og det efterfølgende afsnit er medtaget to ekstra emneområder, der må ses som en tilføjelse i forhold til den oprindelige evalueringsplan. De to ekstra afsnit er med, idet det kvalitative interviews åbne struktur naturligt bragte flere kolleger ind på områderne.
I interviewene udtrykker de fem lærere enighed om, at det som lærer i håndens fag er vigtigt at have såvel en faglig-teknisk som en pædagogisk side. Den ensidige fag-lærer kommer ikke langt med eleverne: Det er nødvendigt at bruge sig selv i det pædagogiske arbejde (lærer 1). Lærer 2 udtrykker det således, at læreren skal kunne sit kram og kombinere de to sider. Ansvaret for timerne ligger hos læreren. For at nå det bedste resultat, er det vigtigt at have forståelse, indlevelse, og indsigt i lærer-elevrelationen: At vise anerkendelse og respekt for eleverne (lærer 2). Det udtrykkes også således, at det er vigtigt at lære eleverne at kende, idet samme metode til alle ikke duer, ligesom at det er den enkelte elev, der afgør, om det vigtigste i processen er den faglige eller den personlige udfordring (lærer 4).  En anden lærer fremhæver, at en vigtig kompetence for en lærer i de kreative fag er tålmodighed. Nogle elever lærer langsomt og har brug for meget hjælp. Det er vigtigt at være rolig og at have overblik (lærer 5). Og endelig er der det personlige engagement: Man skal brænde for sit fag og for emnet, så smitter det af på eleverne (lærer 3).  

Skolens profil i de kreative fag
Linieskolen er en husholdnings- og håndarbejdsskole, men flere lærere i gruppen finder, at skolens håndarbejdsprofil er mindre tydelig end husholdningsprofilen. Det ses for eksempel i vores ide- og værdigrundlag, hvor husholdningsdelen er nævnt mere specifikt[3]. I modsætning hertil er der ikke nævnt noget i vores idegrundlag om skolens kreative fag. Og vores værdigrundlag beskriver kun i meget brede og overordnede termer det æstetiske og kreative[4]. I forhold til husholdningsdelen, mangler der altså i idet- og værdigrundlaget for skolen en konkretisering af, hvad vi gør, kan og ønsker gennem undervisningen i håndens fag[5]. Sidste år blev skolens husholdningsprofil styrket gennem faget kost og sundhed, et obligatorisk fag for alle skolens elever. To af lærerne i håndens fag foreslår en lignende opgradering af det kreative gennem et obligatorisk fag for alle elever i æstetik, farvelære, komposition mv. En lærer udtrykker det således, at al kunst og udfoldelse af kreativitet set i et historisk perspektiv finder sted, efter at de basale behov er dækket: På den måde er de kreative fag en ”overskudsforretning” (lærer 3). Eleverne på Linieskolen har på skolen dagligt mulighed for at få dækket deres basale behov, og kan tilegne sig viden om de grundlæggende principper for sund levevis, både hvad angår kost og motion. Samme tilgængelighed til viden ønskes indenfor det kreative område. Det kunne være et grundfag, der i stil med kost og sundhed gives plads i skemaet, og som eksempelvis skulle formidle grundlæggende principper indenfor det kreative og æstetiske område. Dette blev ikke nævnt specifikt af alle de interviewede lærere – og spørgsmålet kan således diskuteres i den kreative faggruppe/ledelsen: Er det det, vi ønsker at give vores elever med videre?    

Afrunding på lærerinterviews
Af de fem interviews fremgår det, at lærerne i håndens fag ser deres elever arbejde på forskelligt niveau og med forskellig målsætning. Derfor må læreren ofte undervise og arbejde individuelt med eleven. I dette arbejde er faglig dygtighed og personligt engagement en forudsætning, men lige så vigtig (og nogle lærere vægter endda dette højere) er lærerens pædagogiske dygtighed: Evnen til at læse eleven og give passende udfordringer. Hvis læreren rent fagligt kan sit kram, kan energien lægges i det pædagogiske arbejde med eleverne – og det er en både nødvendig og vigtig del af undervisningen. Der er enighed om, at eleven vil få et produkt ud af sit arbejde. Men for flere af lærerne er det processen, der er det vigtigste: Produktet bliver et middel i elevens individuelle udvikling, og samme udvikling ses af flere lærere som det egentlige mål. Også idet eleverne (jf vores værdigrundlag) gerne skal hjælpes mod øget selvtillid og selvværd.
Arbejdet med det kreative rækker videre end det egentlige produkt. To af lærerne udtrykker, at noget er tydeligt for eleverne selv: At de kan noget, at de tilegner sig en teknisk færdighed, og at de får et færdigt produkt ud af deres arbejde. Men noget er måske også skjult for eleverne: At de rykker sig personligt, at de får flyttet ved faste forestillinger og at de modnes som mennesker gennem de kreative processer. Måske vil eleverne først gøre sig klart, at de har flyttet sig/udviklet sig efter at de ikke længere har deres daglige gang på Linieskolen.
Håndens fag vælges ofte af elever med interesse for at arbejde med hænderne. I disse fag er det ikke vigtigt at have stærke, boglige forudsætninger, hvilket lærerne ser er en lettelse for flere af eleverne, der ofte har oplevet nederlag i boglige fag tidligere. Fremmødet er særdeles godt, og flere lærere beskriver det som taknemmeligt at undervise i kreative fag: Eleverne har valgt af interesse.  
I forhold til skoleformens hovedsigte er det tydeligt, at læreren bedst kommer bredt omkring livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i de længere forløb. Har eleven undervisning i fx billedkunst over 4,5 time på en dag, kan læreren bedre perspektivere undervisningen bredere og nå mere end det snævert fag-faglige. Flere af lærerne udtrykker, at målet i deres undervisning mere er elevernes personlige udvikling og dannelse samt styrkelse af elevens selvtillid og selvværd – og at dette sker gennem de projekter og teknikker, som eleverne arbejder med.
Flere af lærerne ønsker en styrkelse af den profil, håndens fag har på Linieskolen. Muligvis gennem et grundfag i æstetik, som eleverne kunne vælge, men også gennem en konkretisering af formuleringerne i vores ide- og værdigrundlag, og en diskussion og begrebsafklaring af formuleringerne som de står nu.         

Elevbesvarelser
Eleverne fik på forhånd en interviewguide udleveret. De fik at vide, at de ikke nødvendigvis ville have et svar på alle spørgsmålene, men at de godt måtte prøve at gøre sig overvejelser alligevel. I interviewsituationen var intervieweren opmærksom på at hjælpe eleverne videre, hvis de gik i stå ved et spørgsmål, så de ikke skulle føle ubehag ved situationen. Strukturen i redegørelsen for elevbesvarelserne er de fire spørgsmål, der blev stillet i opgaveformuleringen.

1. Hvordan påvirker håndarbejde – æstetiske processer eleverne?
Flere elever fortæller, at de har valgt de kreative fag på Linieskolen for at få en pause fra de boglige fag. I folkeskolen har flere haft svært ved at motivere sig selv til timerne, der har været præget af uafsluttede forløb og oplevelsen af nederlag på forskellig vis (dreng 1 og 2, pige 1, 2 og 4). I de kreative fag på Linieskolen kan de finde ro gennem arbejdet med hænderne. Det er dejligt at sidde med et materiale i hænderne, det være sig ler, stof eller noget andet: Man slapper af med det (dreng 1). En anden elev fortæller, at hun har valgt de kreative fag for at slappe af i hovedet, hun mærker, at ”alt det rastløse som jeg har i hænderne får jeg ud” (pige 1). Hun nyder at sidde og få beskidte hænder og tøj – fx i arbejdet med ler. I timerne oplever hun, at hun kan sidde og slappe af, ligesom arbejdet med hænderne gør, at hun får mere ro med sig selv. Skal man over at spise, kan afbrydelsen være irriterende, fordi timerne er fede.    
Eleverne siger samstemmende, at det er godt, der er kreative fag. Det er en mulighed for at få positive oplevelser i skolesammenhæng – modsat de boglige fag hvor ”man sidder og glor” (pige 1). Opgaverne er også af en anden art end i boglige fag, hvor man fx i dansk kan risikere at blive spurgt om noget. Eleven oplever, hun i håndens fag får bedre lov til at være sig selv (pige 2).
Det kan godt være svært at starte på et nyt projekt. ”I starten kan man ikke se noget” (pige 1), men når man kommer i gang, tager det stille og roligt form. Og når man har prøvet det nogle gange, bliver man efterhånden mere modig, og tør kaste sig ud i sværere opgaver (pige 1).

2. Hvilken betydning har disse aktiviteter i elevernes hverdag? (- færdigheder, proces, psykisk velbefindende, selvtillid/selvværd)
Flere af eleverne har tidligere haft kreative fag i folkeskolen. De ser forskelle på det faglige niveau dengang og nu. I folkeskolen var keramik ”en klat ler og så blev det brændt” ligesom at syning typisk var sat til 50 minutter (dreng 1). Han mærker, niveauet er højere på Linieskolen. Der arbejdes også med andre og flere fagområder inden for det kreative: Fx billeder, lædersmykker (dreng 1) samt pileflet, glas og keramik (pige 2).
Det er muligt at starte uden forudsætninger for det kreative. En elev fortæller, at han ikke har haft mange kreative fag i folkeskolen. Det har været særdeles positivt for ham at opleve, at han har hænderne skruet rigtigt på, og at han kan lykkes med det han laver (dreng 2). I processen kan han godt blive nervøs: ”Jeg overskuer det ikke, jeg bliver aldrig færdig”, men med hjælp fra læreren lykkes han alligevel. Fra folkeskolen husker han, at han blev presset, men på Linieskolen har det været anderledes. Han føler, lærerne tager sig tid til eleverne. Forklaringer kommer i bidder, læreren siger ”først gør du det her. Så kommer jeg igen” (dreng 2).     
Eleverne oplever generelt glæde og stolthed over deres færdige produkter – også selvom en enkelt udtrykker en høj grad af selvkritik og godt kan se, der kunne laves noget om (pige 2). Flere af eleverne giver deres produkter til familie/venner som gaver, og har så fået - oftest særdeles - positiv respons. Dreng 1 har i år foræret alt hvad han har lavet væk, men vil beholde noget nu: Det er flotte ting, der kan pynte.
Glæden og stoltheden over det færdige produkt deles af eleverne. Flere oplever, de bliver glade efter at have arbejdet med noget kreativt – helt modsat følelsen de kan have efter at have haft boglige fag. Adspurgt, om de vil kunne overføre deres succesoplevelser fra det kreative felt til andre områder, svarer kun en enkelt bekræftende i forhold til boglige fag (pige 2). De fleste ser dog, at de generelt får mere selvtillid, øget selvværd og tro på egne evner efter at have haft timer i håndens fag (dog undtaget pige 3). De får mere mod på at kaste sig ud i sværere opgaver, fordi de er lykkedes med andre produkter (fx pige 2 og dreng 2).

3. Elevernes oplevelse af at skabe med hænderne
Elevernes interviewguide rummer mange spørgsmål, der centrerer sig om processen. Om denne udtrykker flere af eleverne sig positivt – dette er også antydet under besvarelserne af det forrige spørgsmål. Om selve processen siger dreng 1, at starten er god, midten kan indimellem være kaotisk, og til sidst kommer det bedste: Når produktet næsten er færdigt, og kun den sidste lille detalje mangler. Men den forvirrende midterdel er også god, for det er rart at være i processen og arbejde hårdt med at få produktet til at lykkes. Pige 1 oplever den største tilfredsstillelse ved at være i processen, og ved at have gang i sine hænder. Hun udtrykker det således, at hun før timen godt kan være småtræt, og ligesom skal varmes op. I timen er det så rart at være i gang, og bagefter er det en tilfredsstillelse at have lavet noget – også selvom hun så skal på værelset og slappe af. Oplevelsen af at være uoplagt før en time, kender dreng 2 også til, men oplever, at han 8 ud af 10 gange får energi af timen efterfølgende. At være i processen og ikke vide om resultatet lykkes, kan også være en konstruktiv oplevelse. Eksempelvis har pige 4 syet en gallakjole, og sammen med læreren selv lavet et mønster. Det var spændende og skægt, og efterhånden blev der proppet flere ting på. Eleven har lært af det, at man bare skal kaste sig ud i at prøve, for produktet skal nok lykkes på én eller anden måde – og den oplevelse tager hun med sig i andre sammenhænge også: Fx hvis hun hjemme kaster sig ud i et sy-projekt sammen med sin mor (pige 4).
Hvad kan så påvirke elevernes arbejdsglæde? I positiv retning nævner flere elever, at det sociale på holdet er en stor del af en vellykket proces. Når de sidder og arbejder, er fællesskabet og hyggen på holdet vigtig – for en enkelt er det at lave noget og det sociale lige vigtigt (pige 1). Personlig motivation i forhold til opgaven er naturligvis også en afgørende faktor (pige 2), og om der på holdet generelt udvises engagement i forhold til opgaven (pige 3). Det er ikke nødvendigvis negativt at læreren siger, man skal spørge en anden om hjælp, for så kommer man til at snakke med nogen andre (dreng 2). Det, at snakke sammen, at sidde i ro og tænke på alt muligt (pige 3) eller sidde og hyggesnakke er vigtig for eleverne (fx pige 1, 2 og dreng 2). Man er sammen om tingene og sidder ved de samme borde, og stemningen skal være god. Hvis disse forudsætninger er opfyldt, opstår en fornemmelse af fællesskab på holdene – det er de interviewede elever enige om (på nær dreng 1, for hvem det sociale på holdene er uden betydning). Den gode stemning er meget vigtig for arbejdsglæden. I fritiden kan man måske ikke sammen, men på holdet kan man - og så er det medvirkende til at skabe positiv kontakt i fritiden også (dreng 2). En anden elev udtrykker det således, at ”vi snakker som regel mere med hinanden i timerne end i fritiden” (pige 4), ligesom at det er rart at opleve, at man hjælper hinanden, hvis læreren er optaget andetsteds. Det er også rart, hvis læreren hjælper med at skabe en hyggelig ramme – fx lægger en tepause ind, hvor der hyggesnakkes (dreng 2). Det har også betydning, at der er hjælp at få, at lærerne er dygtige og at der ikke mangler materialer (pige 4). Hun oplever, at lærerne i håndens fag ”har forstand på det”. Det er også rart, hvis læreren er opmuntrende i en proces og siger ”det her kan du godt finde ud af”: Et blidt pres fra læreren så en vanskelighed overvindes gør, at det er en større glæde at se produktet lykkes (pige 2).
Arbejdsglæden kan omvendt også påvirkes negativt af stemningen på holdet. Hvis alle er trætte og sure, så smitter det (pige 3). Hvis eleverne er ”oppe at køre”, hvis de er irriterende eller provokerende, hvis de råber op, snakker højt eller er flabede på en underlig facon overfor lærerne: Så ”bliver jeg sur indeni, for det går ud over dem, der gerne vil” (elev 4). Lærernes humør nævnes af flere elever som en vigtig faktor i en god time. Hvis lærerne virker sure, stressede eller har en dårlig dag – så smitter det (dreng 2, pige 4). Det er heller ikke rart, hvis lærerne råber (pige 1). Holdstørrelsen er også vigtig. Er der rigtig mange på et hold, er det svært at koncentrere sig, og man får heller ikke rigtig hjælp (pige 2): Det oplevede hun før jul, og da holdet så blev delt efter jul var det mærkbart bedre.
I elevernes proces kan tidsfaktoren også spille positivt ind. Tre af de adspurgte nævner direkte eller indirekte, at det er rart at have lange dage (dreng 1, pige 1 og 3). Man kan komme længere med produktet, og når man har det samme, kan man slappe helt af og ligesom nå lidt mere (dreng 1). En anden nævner, at det tager lang tid at få et produkt færdigt – også hvis der skal laves noget om et par gange. Så inddrager hun fritiden til at arbejde videre. Men de hele dage med undervisning i det samme er bedst – så bliver man ikke afbrudt (pige 3).

4. Hvordan ser sygdomsfrekvensen ud hos eleverne på dage, hvor der undervises i håndarbejdsfag?
Fremmøde til timerne mener flere af eleverne er bedre nu end i folkeskolen, for lysten til at komme til håndens fag er større end hvis eksempelvis det var til boglige fag (pige 2). Det er rigtig vigtigt for en af eleverne at komme til timerne, fordi det afhjælper rastløshed (pige 1). Andre har ambitioner med det, de laver, og kan lide timerne, derfor er det vigtigt at komme: De skal have det fulde udbytte og arbejde videre på det, de er i gang med (dreng 1 og pige 3). En elev kommer, fordi han er pligtopfyldende (dreng 2) – men også fordi, han oplever succes i fagene; han får afsluttet ting.  Og én fortæller, at fordi hun selv har valgt det – så er det vigtigt at komme (pige 4).

Afrunding
Det fremgår, at eleverne generelt er glade for håndens fag – også selvom de ikke tidligere har beskæftiget sig med kreativt arbejde. Det giver dem en glæde at arbejde med hænderne, og de oplever alle succeser i deres arbejde: Produkter afsluttes, der er ikke noget, der får lov at mislykkes. De vil gerne gentage de oplevelser på egen hånd – og arbejde videre med noget kreativt, også når de er stoppet på Linieskolen. De fleste af eleverne (fem ud af seks) oplever, at de får øget deres selvtillid og selvværd gennem arbejdet i håndens fag, hvilket også på sigt burde kunne hjælpe dem i andre sammenhænge. Dette er dog pt. ikke så åbenlyst for flere af de adspurgte.
I de kreative processer er det vigtigt for eleverne at have velforberedte og fagligt dygtige undervisere, som også formår at skubbe til dem, hvis de er ved at give op. For fem ud af de seks interviewede elever er det vigtigt for arbejdsglæden at der er fællesskab og ikke for meget ”uro” på holdene – dvs. umotiverede eller støjende elever. Det fremgår, at eleverne nyder at være i den kreative proces: De er der ikke kun for resultatets skyld, men også for alt det, der leder frem mod produktet.
Alle seks elever udtrykker glæde over, at håndens fag findes. De arbejder på højere niveau nu end de har gjort på andre skoler. Eleverne er ikke bevidste om den dannelse, den være sig af almen eller personlig karakter, som de får på de hold, de deltager i – i interviewsituationen formår de i hvert fald ikke direkte at sætte ord på den. Derimod udtrykker de sig alle indirekte om det, og der kan ikke være tvivl om deres udbytte af undervisningen. Eleverne selv fokuserer meget på det produkt, de får ud af processen, og de er også enige om, at det er vigtigt at komme til timerne – dog har de forskellige grunde til at møde op.

Opsummering og perspektivering
Dette års selvevaluering tydeliggør to elementer: De adspurgte elever har på personligt og konkret niveau gavn og glæde af håndens fag. Og de adspurgte lærere arbejder individuelt med de målsætninger, de finder vigtige for netop deres elever.
Tre af lærerne ser gerne en opgradering af håndens fag i forhold til kost- og madlavningsfagene på Linieskolen, også i forhold til de formuleringer i skolens ide- og værdigrundlag, der ligesom vores skoleforms hovedsigte er underliggende alt arbejde hos os.
Linieskolen er en husholdnings- og håndarbejdsskole, og som det fremgår af dette års selvevaluering, ser lærerne en skæv fordeling af hus- og hånd-fagene på skolen. Det fremgår af elevinterviewene, at de adspurgte elever har stort udbytte af undervisningen i de æstetiske, kreative fag. En synliggørelse af dette gennem en udbygning af skolens ide- og værdigrundlag er ønskelig. Hvis det dér blev ekspliciteret, hvad vi som skole mener er vigtige værdier at få videreformidlet til vores elever, kunne det bidrage til en bevidstgørelse af lærerne og også til et mere fælles udgangspunkt i faggruppen.
Lærer 2 har lavet et forslag til en udbygning af vores værdigrundlag: Det vil sige følgende tilføjes det eksisterende, således at et samlet udkast ville præsentere sig således[6]:

Skolens idegrundlag er:

• At styrke elevernes selvtillid og medvirke til at gøre dem til selvstændige mennesker med mod på livet
• At gøre eleverne bevidste om og give dem forståelse for den virkelighed, som de er en del af, så de udvikler sig til aktive og ansvarlige samfundsborgere
• At udbrede en positiv holdning til moderne ernæringsprincipper
• At styrke og udbrede værdierne i de materielle kulturfag
• At styrke elevernes kreativitet og kritiske sans gennem sansebaserede (æstetiske) færdigheder

Skolens værdigrundlag:
Vi giver

• Mulighed for at udvikle sunde kost- og motionsvaner og for at udvikle kompetencer til at kunne tage vare på egen sundhed
• Mulighed for at udvikle det kreative menneske gennem æstetiske læreprocesser i sansebaseret undervisning

Det ville være ønskeligt, at lærerne i håndens fag fik gennemdiskuteret dette sammen med ledelsen på skolen. Også idet at et par af lærerne i selvevalueringen giver udtryk for et behov for bedre at kunne forstå formuleringerne i det eksisterende værdigrundlag. Eksempelvis: Hvad mener vi, når vi siger ”særlige erkendelses- og kommunikationsmuligheder”, og hvad betyder ”innovation”? En diskussion i et fælles forum kunne hjælpe til at få afklaret disse og andre spørgsmål – og kunne på sigt give et andet og mere fælles udgangspunkt for undervisningen i håndens fag på Linieskolen.